2021-09-04 et nyt begynderhold er startet, hele september måned vil være gratis at prøve Kendo, og fra oktober 2021 vil det være påkrævet at abonnere på et 6 måneders medlemskab. https://www.kenseikai.dk/webshop/medlemsskab

Medlemskab

Juniormedlemskab: Hvis du er mellem 14-18 år. Det koster 900 kr. per sæson.
Voksen: Hvis du er over 18 år. Det koster 1200 kr. per sæson.
Støttemedlem: Alle kan blive støttemedlem, hvis man f.eks. ønsker at støtte klubben eller beholde et tilhørsforhold til kendo i perioder, hvor regelmæssig træning ikke er muligt. Støttemedlemmer kan træne tre gange per sæson og deltage som tilskuer ved seminarer og lignende begivenheder. Man er desuden meget velkommen til at deltage ved sociale begivenheder i klubben. Det koster 250 kr. per sæson at være støttemedlem.
Søskende-/Børnemedlemskab: Hustande med et voksen eller juniormedlemskab får 50% rabat på alle efterfølgende juniormedlemskaber.

Hvad skal man anskaffe sig, når man starter?

Når man begynder til kendo, har man kun brug for træningstøj (f.eks. løbebukser og t-shirt) og sine bare fødder. Inden for de første tre måneder skal man have sin egen gi og hakama (træningsdragt). Klubben er naturligvis behjælpelig med detaljerne ved køb og håndtering af træningsudstyr. Vi anbefaler, at man anskaffer sig bogu (beskyttelsesudstyr), når man har bestået sin første eller anden graduering (6-9 måneder efter start på begynderhold). En nærmere forklaring af udstyret samt en liste af gode forhandlerede findes her.

Træningsforløb som begynder

Begynderholdet består både af junior og voksenmedlemmer. Klubben tilbyder ikke særskilt juniortræning på dette tidspunkt. Man begynder med at lære de særlige fod- og armbevægelser, der bruges i kendo. Bevægelserne sættes sammen til teknikker, der udbygges, efterhånden som man bliver dygtigere. Der sigtes mod at klargøre alle til at tage deres første graduering (5. kyu) som afslutning på første sæson. Der er normalt at begynde at træne med kendogu (beskyttelse) efter ca. 8 måneder.